Koncerter

Koncerter


 

Søndag den 2.12.  kl. 19.00


”LIVSVÆRK” – advent & jul Julekoncert med Livsværk Det rytmiske kor

Livsværk vil igen i år synge julen ind i Hasseris Kirke. Koret vil synge varme juleklassikere, julekalendermusik fra både gamle og nye tider samt de lidt mere vinterkolde og frysende julesange. Kom julen i møde med alle dens stemninger!

Entre: Voksne: 50 kr., studerende og børn under 12 år: 25 kr. Korleder: Liv Lund

 

*******************************************************************************************

Torsdag den 6.12. kl. 19.30

”Engleklang og julesang for små & store”

Der er garanteret 100 % julestemning og varme røde hjerter denne aften, når både Hasseris kirkes børnekor, Hasseris kirkes Pigekor, Hasseris kirkes nyopstartede V-kor og kirkens ensemble sammen med Marianne Haldrup og Peter Lindhardt Toft forener de musikalske julekræfter i gamle og helt nye julesange og salmer. Der bliver naturligvis også mulighed for selv at synge med undervejs.

Fri entré.

 

*******************************************************************************************

Onsdag den 12.12 kl. 19.30

”VOX 11 i forrygende JULEstemning”

Også i år har vi fornøjelsen af besøg af det internationalt anerkendte rytmiske vokalensemble VOX 11, der allerede har 3 CD-udgivelser bag sig. Fra denne decemberaftens program vil der være flere numre fra deres seneste CD ”Home for Christmas”. Gruppen synger groovebaseret a capella musik sprudlende fuld af både energi og indlevelse.

Entré 100 kr./stud. 50 kr på billetto.dk/kirkens kontor, rest. billetter i døren

 

*******************************************************************************************

 Onsdag den 9.1. 2019 kl. 19.30


NYTÅRSKONCERT med JESPER LUNDGAARD

Få danske sangere har vist en bredde i deres karriere som Jesper Lundgaard. Fra storladne musicals (Les Miserables, Phantom of the Opera etc.) over gospel, fortolkninger af de helt store sangikoner som både Elvis og Sinatra til nærværende fortolkninger af kendte danske sange.

Entré 200 kr. Arr. i samarbejde med SIND. Billetter kan købes på billetto.dk/kirkens kontor

 

********************************************************************************************

Mandag den 11.2. 2019 kl. 19.30

Carion blæserkvintet – mød en bevægende formidling af klassisk musik.

Carion har gennem omfattende koncertvirksomhed i ind- og udland opnået stor anerkendelse for deres professionelle og meget anderledes formidling af musikken. Musikken spilles udenad, og fraværet af nodeblade og nodestativer tillader musikerne at bevæge rundt i en koreografi, der følger musikken, og som underbygger musikkens indre struktur. Her er tale om en koncertoplevelse tilført en ekstra dimension, hvor selv de mere komplicerede dele af musikken kommer en i møde på en selvfølgelig måde, også for den der ikke er fortrolig med genren.

Entré 75,-