Koncerter

Koncerter


 

Søndag d. 30.9 kl 19.30:

Orgel/improvisatorisk dans/klassisk tværfløjte.  Fri entré.

Tag en ”modern dancer”, en organist og en klassisk tværfløjte,- shake dem grundigt sammen og ud kommer en spændende cocktail bestående af sprudlende improvisatorisk dans, lyriske orgeltoner og franske impressionistiske fløjtenoter. Komponisterne er fortrinsvis franske fra tiden mellem 1810 og 1950 og flere af værkerne er transkriptioner – altså værker der oprindeligt er skrevet for en anden besætning end orglet og tværfløjten. Musik af Claude Debussy, Charles-Marie Widor, H.C. Lumbye, Michael Conway Baker m.fl.

Ide Bylin Bundgaard, tværfløjte – Kristian Tirsgaard, dans – Marianne Haldrup, orgel

Koncerten er en del af festivalen ORGELPLUS.

 

*******************************************************************************************

Torsdag d. 4.10 kl 19.30:

Michala Petri, blokfløjte  & Lars Hannibal, guitar & lut

 Entré: 260 kr. Billetter købes på billetto.dk.          

Arr. i samarbejde med SIND.

Med en international karriere der spænder over 4 kontinenter med omkring 4.000 koncerter og utallige priser har Michala Petri skrevet sig ind på den eksklusive liste over danske, internationalt anerkendte musikere i dag. Michala Petris musikalitet og virtuositet på sit instrument har begejstret publikum overalt i verden. Utallige er de priser hun har modtaget og de CDudgivelser, hun har bag sig.

Michala Petri & Lars Hannibal har spillet mere end 1500 koncerter sammen verden over. To sande virtuoser på hver deres instrument, og de bevæger sig legende let og ukompliceret i selskab med de store klassiske komponister de vil præsentere og spille værker af i Hasseris kirke: Händel, Bach, Nielsen, Vivaldi, Piazolla, Grieg m.fl.

 

*******************************************************************************************

Lørdag d. 10.11 kl. 10-15 :

Workshop med den svenske pigegruppe ”Åkarvinda”, der arbejder med kirkens ungdomskor.

se nendenfor

 

*******************************************************************************************

Søndag d. 11.11 kl 14.30:

Koncert med den svenske folkemusik-vokalgruppe ”Åkarvinda”. Fri entré.

Navnet Åkervinda (på dansk ”Agersnerle”) er hentet fra en vild blomst, der formerer sig med lange kraftige rodskud. Åkervinda lader på samme måde musikkens rødder i folkemusikken brede og formere sig i skønne klange. Gruppen har udviklet sin egen stil indenfor nordisk visesang og tager sit publikum med ind i en verden af vokale improvisationer og smukt arrangeret flerstemmig sang. De fire sangerinder i Åkervinda; Iris Bergcrantz, Linda Bergström, Agnes Åhlund og Lise Kroner, leverer historiefortælling og musik formidling på højt niveau. Gruppen har turneret i Sverige, Danmark, USA og Canada. Ved dagens koncert medvirker Hasseris Kirkes Ungdomskor sammen med Åkervinda i udvalgte numre fra lørdagens workshop.

Folkelig koncert med høj standard!  

 

*******************************************************************************************