Nyheder

Alle nyheder

Tirsdag d.25.9.kl.17.00 Meditation i kirken

 

 Ved ingen Thomsen 

Meditationen er tænkt som ”et helle” midt i larmen, med rum for stilhed og fordybelse. Har man tid og lyst, er der efter meditationen mulighed for at dele et enkelt måltid (pris: 20 kr.) og samtale om dagens tema.

 

 

 

 

 

Onsdag d. 3/10 kl. 14.30 Kontaktklubben

”Barnet i skyggen”

Foredrag ved Jes Dige.
Jes Dige er hovedkræften bag det nye initiativ Skyggebørn. Han har været ansat i Kræftens Bekæmpelse i 25 år, og er specialiseret i børns sorg. Det var Jes, der stod bag oprettelsen af de allerførste sorggrupper for børn og unge i Danmark. Tilbud, der siden blev delvist landsdækkende. Jes Dige hjælper på nuværende tidspunkt mere end 250 børn og unge i sine sorggrupper i Aalborg.
Hos SKYGGEBØRN har vi en bred definition af sorg. Vores erfaring er, at børns sorg kan have mange årsager. Det kan være sorgen over at have en syg bror, at far er misbruger, eller mor er psykisk syg. Vi åbner døren for de børn og unge, der har brug for støtten, uanset om deres sorg har den ene – eller den anden – årsag.

 

 

 

 

Søndag d. 30. sept. kl. 19.30 Koncert og dans

 

 

 

Orgel/improvisatorisk dans/klassisk tværfløjte.  

Tag en ”modern dancer”, en organist og en klassisk tværfløjte,- shake dem grundigt sammen og ud kommer en spændende cocktail bestående af sprudlende improvisatorisk dans, lyriske orgeltoner og franske impressionistiske fløjtenoter.

Komponisterne er fortrinsvis franske fra tiden mellem 1810 og 1950 og flere af værkerne er transkriptioner – altså værker der oprindeligt er skrevet for en anden besætning end orglet og tværfløjten. Musik af Claude Debussy, Charles-Marie Widor, H.C. Lumbye, Michael Conway Baker m.fl.

Ide Bylin Bundgaard, tværfløjte – Kristian Tirsgaard, dans – Marianne Haldrup, orgel

Koncerten er en del af festivalen ORGELPLUS.

 

Fri entré

 

Torsdag d. 4.10 kl 19.30 koncert med Petri og Hannibal

Torsdag d. 4.10 kl 19.30:

Michala Petri, blokfløjte  & Lars Hannibal, guitar & lut

     

Arr. i samarbejde med SIND.

Med en international karriere der spænder over 4 kontinenter med omkring 4.000 koncerter og utallige priser har Michala Petri skrevet sig ind på den eksklusive liste over danske, internationalt anerkendte musikere i dag. Michala Petris musikalitet og virtuositet på sit instrument har begejstret publikum overalt i verden. Utallige er de priser hun har modtaget og de CDudgivelser, hun har bag sig.

Michala Petri & Lars Hannibal har spillet mere end 1500 koncerter sammen verden over. To sande virtuoser på hver deres instrument, og de bevæger sig legende let og ukompliceret i selskab med de store klassiske komponister de vil præsentere og spille værker af i Hasseris kirke: Händel, Bach, Nielsen, Vivaldi, Piazolla, Grieg m.fl.

Entré: 260 kr. Billetter købes på billetto.dk.