Folkekirkens familiestøtte

Folkekirkens familiestøtte

 

 

Få et boost til parforholdet i Aalborg

Den hyppigste årsag til, at vi er utilfredse i vores parforhold, handler om kommunikation. Til Folkekirkens Familiestøttes kursusforløb Plej jeres parforhold, som starter d. 6/11 - 7/11 -20 får parrene blandt andet viden og redskaber til at skabe en bedre kommunikation

”Har du nu igen bare ladet opvasken stå”, siger Pernille. Thomas sukker. Han føler sig kritiseret og kontrolleret af sin kone. Pernille tænker derimod, at han åbenbart er ligeglad. Hun føler sig ikke set og ikke forstået af sin mand.

Thomas og Pernille kunne være et hvilket som helst par. For alle par oplever indimellem, at de går skævt af hinanden, og der opstår konflikter.

”Mænd og kvinder tænker forskelligt, og det kan gøre, at vi kommer til at tillægge hinanden nogle intentioner, som den anden ikke har. Pernille ønsker faktisk ikke at kritisere og kontrollere sin mand, men fordi hun ikke føler sig set og forstået, kommer hun alligevel til det. Thomas elsker sin kone og sætter pris på alt det, hun gør. Han glemmer bare at fortælle og vise hende det,” fortæller sundhedsplejerske og faglig konsulent i Folkekirkens Familiestøtte Joan Højgaard.

Få fokus på den gode kommunikation ved at lytte Kommunikationen er altafgørende for, hvordan vi har det med hinanden i hverdagen. Og for at undgå at misforstå hinanden, er vi nødt til at blive gode til at lytte uden at putte vores egne forudindtagede opfattelser ind i det, vi hører.

På kursusforløbet Plej jeres parforhold er der netop fokus på den gode kommunikation, og man lærer og øver sig i at bruge samtaleteknikker, så man bliver bedre til at lytte og forstå hinanden. Derudover får man også indblik i, hvordan man kan møde udfordringer sammen samt ideer til, hvordan man kan skabe mere glæde og tilfredshed sammen.

En deltager har tidligere sagt om forløbet: ”Et kursus, der er rammende og supergodt og virkelig bringer dagligdagens problematikker og giver os en grundig forklaring af, hvorfor vi agerer, som vi gør, og hvordan vi kommer videre.”

 Se mere her: https://folkekirkensfamiliestotte.dk/plej-jeres-parforhold-aalborg/

Fakta:

Kurset Plej jeres parforhold foregår i Folkekirkens Hus over tre moduler. Modul 1: fredag-lørdag d. 06.11.20 og 07.11.20 kl. 9-16. Modul 2: 03.12.20 kl. 18-21. Modul 3: 21.01.21 kl. 18-21. Det er for alle par med fælles eller sammenbragte børn i alderen 0 – 17 år, og der er ingen egenbetaling. Der er tilmelding på www.folkekirkensfamiliestotte.dk

 

Kursusoversigt for efteråret 2020:

Oversigt (klik her)

Se desuden nærmere om KIFF (Vejen videre efter skilsmissen) kursus her: