Tirsdag den 9.10. kl. 17.00 Fyraftensgudstjeneste

Tirsdag den 9.10. kl. 17.00 Fyraftensgudstjeneste

 Alle indbydes til en gudstjeneste, som er lidt anderledes end søndagens gudstjeneste. Der vil fortsat være mange af de kendte led, men sat sammen på ny og med brug af andre udtryksformer.

Aalborg Y’s Men’s Club Budolfi er med til at forberede og stå for denne fyraftens-gudstjeneste. Og når flere på den måde tænker med og tager medejerskab, understreges det, at en gudstjeneste ikke er præstens eller de øvrige ansattes, men hele menighedens. ”Gå glip” bliver gudstjenestens tema med inspiration i psykologiprofessor Svend Brinkmanns bog med denne titel.

I en tid, hvor vi er blevet besatte af at leve og opleve så meget som muligt, mens det er muligt, kan det være vigtigt at gå imod strømmen og lære begrænsningens kunst og værdien af at gå glip af noget. Og mon ikke, den kristne tro har noget at sige i den sammenhæng?

Gudstjenesten afsluttes med et lille, enkelt måltid. Pris: 30 kr. Tilmelding er ikke nødvendig.

Henning Thomsen, medlem af menighedsrådet, hennthomsen@gmail.com, tlf. 51617816

Inge Thomsen, sognepræst, inth@km.dk, tlf. 23100970